UV linser

Forestil dig, at dine øjne lyser i mørket. Ja, den er god nok. Du kan få de fedeste kontaktlinser med UV-effekt, som får dine øjne til at lyse op i mørket. Linserne fås i mange forskellige farver. Det ser for vildt ud på dansegulvet og alle andre steder, hvor du gerne vil fange nogens interesse.

Kontaktlinser, der lyser, kan bruges til mange forskellige formål. Du skal blot finde ud af, om der skal være en særlig anledning til at investere i sådan et par fede linser, eller om du simpelthen bare har brug for at eje dem. Vi bebrejder dig ikke, hvis du ikke kan lade være.

UV-linserne fås i mange forskellige farver og med forskellige udtryk, og flere af vores varianter udstråler lyset på en smuk og indbydende måde. Der er også nogle af UV-linserne, som vil sætte prikken over i’et på et uhyggeligt kostume til Halloween, så du finder linser til ethvert formål. Har du brug for at fuldende dit kostume, har vi også mange vilde linser, der kan hjælpe dig i mål.

 

Måske skal du på natløb under introturen på din nye uddannelse. Du kan gøre turen ekstra sjov for dig, og lidt mere skræmmende for dine nye studiekammerater, med øjne der lyser i natten.

Ingen af vores UV-linser er blindede, og du kan derfor bruge linserne i begge øjne uden at miste orienteringen.

Kan man gå i solarie med kontaktlinser?

Det vil helt klart være bedst at fjerne kontaktlinserne, inden du går i solariet. Det er ikke fordi, der som sådan sker noget ved, at du har dem i, men varmen og den tørre luft kan få dine øjne, og dermed også linserne, til at tørre ud. Det kan give irritation og røde øjne, og derfor vil vi anbefale dig at fjerne dine kontaktlinser, inden du går i solariet. 

Kan man bruge kontaktlinser, når man bader?

Bader du i havet eller i svømmehallen, bør du enten tage kontaktlinserne ud, inden du hopper i, eller du kan bruge svømmebriller. Når dine øjne bliver udsat for større mængder vand er der en risiko for, at de kan løsne sig og dermed falde ud. Et par gode svømmebriller vil gøre risikoen mindre. 

Bader du under bruseren med farvede kontaktlinser i, skal du sørge for at holde dine øjne lukkede, når du står under strålen. Igen er der en risiko for, at vandmængderne kan løsne linserne og skylle dem ud af øjet. 

Hvordan virker UV-linser?

Som alle vores andre farvede kontaktlinser, så er UV-linserne også bygget op af 3 lag blød plast. Den farvede del er placeret på det midterste lag af linsen og kommer dermed aldrig i kontakt med dit øje. 

Det, der udskiller UV-linserne fra vores andre farvede kontaktlinser, er, at der i farvepigmenterne er nogle stoffer, som kan opsuge lyspartikler, og når lyset så bliver slukket, vil farvepigmenterne afgive lyset igen. Det er en proces, man også oplever i naturen, hvor for eksempel koraller kan have UV-effekt. Det er meget fascinerende.

Scroll to Top