Sclera linser
Sclera linser fylder hele øjet og er gode til en uhyggelig udklædning. Vi har flere farver, du finder dem alle nedenfor.
Sclera kontaktlinser er nogle af de mest uhyggelige linser, vi har i vores sortiment, og de er således helt perfekte til kostumer, rollespil og cosplay. Skal din karakter være djævelsk, udstråle ren ondskab og indgyde isnende frygt, vil du komme helt i mål ved at iføre dig Sclera linser.
Det er helt utroligt, hvad det betyder for dit udtryk, at hele øjet bliver dækket af farve.
Vi er vant til at se et øje, der er bygget op af en senehinde, en regnbuehinde og en pupil. Når den fordeling bliver ændret, er det ikke længere et menneskes øje, vi ser, og det er det, der gør Sclera linser så skræmmende.
Mange af de uhyggelige væsner, vi kender fra film og litteratur er gennem tiden blevet afbilledet med grusomme øjne, der ser unaturlige ud. Ønsker du at opnå det samme udtryk, som for eksempel Zombier, Dracula eller Lucifer, vil Sclera linser helt sikkert være prikken over i’et, når du indtager din rolle som skrækindjagende Dommedagsvæsen.
Da Sclera kontaktlinser dækker hele øjet, vil det være en stor fordel, at du benytter dem, hvis du er vant til og tryg ved at bruge kontaktlinser. Det er noget helt andet at have så stor en linse i øjet, og det kræver tilvænning og øvelse. Start med at bruge Sclera linser et par timer og øg med en time de efterfølgende dage. Vær opmærksom på irritation og røde øjne, og tag linserne ud, hvis de generer. Får du betændelse i øjet, skal du kontakte din læge.
Der medfølger en beholder til opbevaring af de store sclera linser, når du køber dem. Det er vigtigt, at du renser og opbevarer dine linser korrekt for at undgå infektion og irritation. Vi vil altid anbefale dig at købe kontaktlinsevæske med, når du bestiller farvede kontaktlinser fra Fantasy Eyes.
Hvad er sclera?
Sclera er det latinske navn for senehinden, der er det hvide i dit øje. En Sclera linse er således en farvet kontaktlinse uden styrke, der dækker hele øjet, også det hvide. De linser, vi har i vores sortiment, er alle med synsfelt. Det betyder, du kan skræmme livet af andre, uden det bliver ubehageligt for dig selv.
Du bliver derfor ikke blind, når du bruger vores linser, men med den rigtige Sclera linse kan du se blind ud og få et mælkehvidt blik. Gå på opdagelse i vores udvalg og se, om du finder den helt rigtige.
Senehinde (sclera) = det hvide i øjet
Regnbuehinde (iris) = din naturlige øjenfarve (blå, brun, grøn osv.)
Pupillen (pupilla) = den sorte plet i øjet, der udvider sig og trækker sig sammen i forbindelse med lyspåvirkning