Om Fantasy Eyes

Hvem er de så, de der Fantasy Eyes?

Vi er 5 linse-tosser, der synes, at det er den lille detalje, der kan gøre den store forskel.

Holdet bag Fantasy Eyes består af Channe, Anette, Mikkel, Nicolai og Stig. Sammen udgør vi det team, der sørger for, at du får en god oplevelse, når du køber smukke og vilde kontaktlinser. Lige fra det øjeblik, du kommer ind i vores webshop, til vi har modtaget og sendt din særlige ordre, betyder det meget for os, at din købsoplevelse bliver god og tryg. Vi sætter stor pris på alle ordrer, der bliver lagt hos os, og derfor vil vi gerne give dig en god og professionel service til gengæld.

Vi tilbyder dig et bredt udvalg af spændende, gennemtestede produkter, og vi vægter naturligvis kvaliteten meget højt. På trods af det, er priserne i bund og leveringen lynhurtig. Så bliver det vist ikke meget bedre, vel?

Tanken bag Fantasy Eyes er at give dig inspiration til at fuldende dit look med et helt nyt twist, at støtte op om dit behov for at ændre dit udtryk, at bringe udklædning og kostumer op til et helt nyt level. Kort sagt vil vi invitere dig ind i vores verden af blikfang, og vi håber, du har lyst til at være med.

Fantasy Eyes’ linser er bløde trelagslinser, i god tysk kvalitet, der giver en god komfort. Linser til hverdag og fest, du trygt kan benytte igen og igen. De fleste linser har en lang holdbarhed, også ved dagligt brug – op til 12 mdr. hvis du passer godt på dem. Enkelte linser har en holdbarhed på 3 og 6 mdr. hvilket er oplyst under hver linsetype.

Eftersom vi ikke har andre varer i vores webshop, end farvede kontaktlinser uden styrke (og tilbehør som kontaktlinsevæske og beholdere til linser), kan vi 100 % koncentrere os om det, vi synes er vigtigt. Nemlig dig, din fest og din sikkerhed.

Vi har sat os grundigt ind i tingene for dig, og her kan du læse meget mere om, hvordan du skal bruge dine farvede kontaktlinser, og hvordan du skal passe på dem. Der følger også altid en instruktion med til dig, når du modtager varer fra Fantasy Eyes. Vi vil anbefale dig at følge den nøje.

Ved at vælge farvede kontaktlinser fra Fantasy Eyes er der lagt op til mange sjove oplevelser. Vær klar til at indtage verden med et ekstra glimt i øjet, og du vil få en masse opmærksomhed og smil tilbage.

Del gerne dine billeder med Fantasy Eyes på Facebook, Tik Tok og Pinterest, så vi (og alle andre) kan se dine fede oplevelser med helt nye øjne.

 

Rigtig god fornøjelse!

 

csr-maerket logo

Miljøvenligpakning

Scroll to Top